Brizze Camp 2022
Vi åbner op for tilmelding til Brizze Camp 2022 den 15. november 2021
Vi gentager succesen med Brizze Camp til næste sommer! – Skal du med?
Sidste år havde vi udsolgt på få timer, så hvis du vil sikre dig en billet til Brizze Camp, så sæt kryds i kalenderen den 15. november 2021 kl. 12.00 og vær’ hurtig på tasterne. Billetter kan købes her på Brizze Akademiet under ‘Brizze Camp’.
Campen afholdes den 6. – 8. juli 2022 (i uge 27) i Christiansfeld, tæt på Kolding.
Tilmelding er for både drenge og piger i alderen 8-15 år.
Pris pr. deltager er 1.800 DKK – der inkluderer et spillersæt samt forplejning i form af frokost, frugt/kage og drikkevarer alle dage.
Der vil være en masse overraskelser, fede præmier og de bedste trænere!
– I kan godt glæde jer!
Når tiden for campen nærmer sig, vil I modtage en mail med flere oplysninger om campen.
Vi glæder os til at se jer!
OBS – Campen er uden overnatning, forældre er naturligvis meget velkomne til at blive og kigge på alle dage, hvor der vil være kaffe på kanden.